Brevet til min datter

Beskrivelse
 
”Brevet til min datter” er skrevet af Susy Knudsen, hvis 17-årige datter begik selvmord. Til en fest sammen med sine venner, valgte hun at springe ud fra en altan på 5. sal. Bogen startede som en hilsen til datteren, hvor Susy fortæller, hvordan tabet og savnet med ét forvandlede hendes liv til et helvede.

Hvordan hun følte, tænkte og reagerede i mange situationer. Og hvordan hun valgte at se kendsgerningerne i øjnene og tage kampen op i stedet for at slippe taget og forsvinde fra virkeligheden og den smerte, som truede med at tage livet af hende.

Bogen er oplagt i indsatsen for at skabe åbenhed og viden omkring de efterladtes vilkår, og dermed også vilkårene for de efterladtes sociale netværk. Susy Knudsen beskriver fint, hvor forskelligt vi reagerer, og hvor forskelligt sorgen rammer os.
 
 
 
Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com