Hvis de, der begik selvmord havde fået oplevelsen af at være den efterladte, ville de forhåbentlig have tænkt sig om en ekstra gang. Det er de færreste med selvmordstanker, der overhovedet overvejer konsekvensen af deres handling for dem, de efterlader.
Hvor finder man som efterladt modet, viljen og styrken til at fortsætte livet efter at have mistet? Tabet og det aldrig helt at forstå, hvorfor de valgte selvmord, er følelser og spørgsmål, man aldrig finder svar på.
Mit mål er at skabe åbenhed omkring selvmord - de efterladtes vilkår, og dermed også vilkårene for de efterladtes sociale netværk. Vi er vidt forskellige, og det er vores måde at håndtere sorg på også. Nogle snakker meget om dét, som har forårsaget sorgen. Andre lukker i som en østers. Nogle tænker på sorgen konstant, andre har den evne at kunne lukke sorgen inde i en lille boks, gemme den væk i et lille hjørne af deres hjerte og aldrig tage den frem – ej heller lukke den op igen. Sorgen kan tages frem og håndteres i små bidder, eller det hele kan bearbejdes på én overvældende gang.
Hvordan bearbejder vi sorg, og hvordan forholder vi os til mennesker i sorg?
De fleste af os er på usikker grund, når en kollega, nabo eller ven mister en af sine kære og lidt efter lidt må lære at leve med et stort og smertefuldt tab. For den der sørger, kan det føles meget ensomt, når andre tager afstand til én, og desværre kan det blive afslutningen på et eller flere gode venskaber.
Jeg fortæller i mine foredrag om min egen sorg – og om nogle af de følelser og kampe, jeg måtte igennem for at genvinde livslysten og mit gode humør.
Foredragets overordnede tema er "de fire sorgfaser". Jeg vil give mine bud på, hvordan vi lærer at mestre de følelser, vi frygter allermest, når vi sørger. Sammen med tilhørerne vil jeg komme ind på, hvorfor vi nogle gange handler, som vi gør, når vi kender én, der sørger.
Send mig venligst en email for mere information.
