Nu, her og i dag

Min søn er som bekendt flyttet hjemmefra og har naturligvis taget sin hund med sig. Hjemme er der nu stille. Ingen søn, jeg skal tage mig af. Hverken på den ene eller anden måde. Ingen hund som med stor glæde kommer én i møde, når jeg kommer hjem. Ingen hund som skal luftes og fodres. Det er godt nok en stor omvæltning. Det har jeg brugt de sidste 23 år på. Mine børn og siden hen også hunden. Det kapitel er nu slut! Og hvad så nu??

Casper (min kæreste) og jeg er meget opmærksomme på, at hverdagen nu er totalt forandret. Og at det er nu vi skal passe godt på, ikke at glide/vokse fra hinanden. Så vi er nu meget opmærksomme på, at vi skal til at lave noget sammen. Stadig give plads til hinanden og vores ”egne” ting, men at vi nu også skal ”passe” ekstra godt på hinanden. For vi vil stadig hinanden og vi vil ikke miste ”os” og dermed skulle gå fra hinanden igen.

Casper har længe dyrket sin nye passion – Golf. Og det har jeg opmuntret ham til. Idet han sidste år sprang akillessenen, har han ikke kunne spille fodbold og kommer nok ikke til det fremover. Han står nu til at skulle ind og opereres i starten af Maj, da akillessenen er blevet for lang. Han har lige været på golf ferie i Spanien i en uge, og det både nød han og trængte til, så det har givet ham endnu mere blod på tanden.

Jeg foreslog, at jeg også skulle prøve at se, om det var noget for mig, så vi kunne dyrke golfen sammen. Jeg nyder at være udenfor og at gå, og det kan jeg jo her. Vi har nu været ude sammen et par gange og skal det igen et par gange i denne uge. Og jeg må sige, at det både er hyggeligt og sjovt, men også meget frustrerende, idet der er mange ting man skal huske, hver gang må skal slå til bolden, inden det ligger på ”ryg-graden” af en. Så vi har nu talt om, at jeg skal have en professionel undervisningstime og så derfra bestemme mig, inden jeg køber udstyr og tager golf eksamen. Men jeg har vist allerede bestemt mig til at fortsætte, for jeg synes godt om det, og kan jo samtidig være sammen med min kæreste. Dette glæder os begge, at vi nu har noget sammen i vores nye ”liv”.

Ellers er alt vel på alle fronter.

Min søn har det godt og er glad for at være, hvor han er. Hunden er glad og har fundet sammen med deres overbo´s hanhund, samt fundet sig godt tilrette i sit nye hjem.

Arbejdsmæssigt går det også godt – ingen klager her.

Jeg får også set en del til mine veninder, så det er skønt.

Jeg mangler nu bare, at kunne komme ud og give foredrag vedr. min bog. Det savner jeg. Men jeg håber, at der dukker noget op snart.

Sommeren står nu for døren. Dagene er længere og lyser, hvad mere kan man ønske sig?

Fortsat god dag til jer alle og pas nu godt på hinanden.

Knus og varme tanker

Susy