Siden sidst

Det er jo en del tid siden, jeg sidst har skrevet, så her kommer lige en opdatering.

Hvor skal jeg starte?

Vi har jo fået ny bolig og skal flyttet i påsken. Det bliver så lækkert og jeg glæder mig helt vildt.

Det bliver dog noget af en omvæltning og tilvænning at gå fra 130 til 73 kvm. Men så får jeg endelig en altan og den ser jeg frem til at benytte.

Jeg har nu brugt den sidst måned, til stille og roligt at pakke alt det ned, som vi ikke lige stod og skulle bruge. På den måde har jeg mere overblik og bliver ikke stresset, for det kan jeg godt nok ikke rumme. Specielt ikke lige pt. men hvorfor kommer senere.

Jeg har stadig ikke set lejligheden – andet på en tegning, så det har været noget af en udfordring for mig. Det havde jeg aldrig troet, at jeg ville sætte mig selv i sådan en situation, men jo og det er egentlig ok. Kæresten siger, at det er en fed lejlighed, så det må jeg stole på.

Sønnen + hund skal ikke med. Han har andre planer nu, hvor han skal begynde at studere på universitet efter sommeren. De flyttede jo hjem igen lige efter sommeren forrige år, så det har jeg nydt. Så længe det varede. Nu er det tid for ham igen at flyve fra reden. Det bliver lidt trist – igen. Kommer til at savne dem begge.

Kæresten har endelig haft medvind i sejlene og har fået bevilget en revalidering, efter både hans ryg og knæ er slidte og han derfor ikke mere kan klare at arbejde som maler. Han har nu fået opfyldt sin drøm og skal start på prøve som Greenkeeper, hvorefter planen er, at han så efterfølgende skal i lære. Og det er noget nyt og spændende, selvfølgelig også glædeligt at det er i vores golfklub, hvor vi selv er medlemmer. Det bliver så godt for ham. Endelig kører det også for ham. Så langt om længe – tak for det.

Mht. til han akillessene skal han snart til kontrol, hvor de skal vurdere om den nu er så god som den kan blive, eller om de vurderer, at den skal opereres igen. Men den tid den sorg. Lige nu tager vi en ting ad gangen, og nyder alt det gode, som endelig kommer til ham / os.

Jeg har de sidste par år gået og haft en del mærkelig symptomer, dvs. diffuse smerter i kortere og længere perioder, søvnforstyrrelser, migræne, prikken og sovende arme, koncentrations- og fokusbesvær, tendenser til depression, samt en total hullet korttidshukommelse bl.a.

Efter 2 år ventetid kom jeg endelig til på Frederiksberg Hospital, hos eksperterne for en udredning af diagnosen Fibromyalgi og det viste sig, at jeg har den diagnose.

Jeg blev skrevet op til smerteklinikken (3 års ventetid) som har til opgave nøje at vurdere min situation for at kunne skræddersy behandlingen, der er målrettet til mine smerter og symptomer. Der vil jeg få en samtale med en læge, en psykolog, en socialrådgiver og en fysioterapeut. Når de alle har talt med mig, fastlægger de i fællesskab det behandlingstilbud, som de anser, vil være bedst for mig.

Det var noget af en mavepuster, at få den diagnose. Jeg havde nok forventet det men, at det viste sig at være sandt, var en hård en at skulle forholde sig til, idet sygdommen på sigt kan være invaliderende. Så her var lidt at skulle forholde sig til, men det gav mig også forklaring på en masse ting, som jeg nu ikke mere behøver at skulle bekymre mig om, forstået sådan, at jeg nu ved, hvad det er og hvordan jeg skal forholde mig til det. Stress, larm, uro og en masse informationer på en gang, det er ikke godt for mig. Rart at vide…smiler…. Men det vidste jeg jo godt. Nu har jeg bare en forklaring på hvorfor. En del af symptomerne kan jeg heller ikke blive ved at tilskrive ”efter Malenes død”. Det var også noget helt andet.

Så nu skal jeg lige en tur op og hilse på min nye læge og så høre, hvad han umiddelbart lige kan fortælle mig bl.a. om de rigtige smertestillende piller og måske hjælpe mig lidt videre.

Jeg har fortalt det til mine chefer på mit arbejde, og i første omgang, ser vi tiden an og når mine symptomer begynder at blive mere synlige, tager vi den derfor. Det er jeg glad for. Så ved de også, hvorfor jeg nu engang gør/siger/opfører mig, som jeg gør, også mht. sygedage.

Så alt i alt kører det på skinner lige nu. Jeg glæde mig til vi flytter, at vi er kommet helt på plads, at jeg kan sidde på min altan med en kop kaffe og nyde den friske luft. Jeg glæder mig til, at vi snart kan komme ud og spille golf igen. At kæresten starter på sit nye job, og at min søn finder sig et godt sted at bo med hunden og at han starter på universitet og har det godt.

Jeg har det faktisk godt lige pt. men kan også godt mærke, at jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid om eks. arbejde eller i dagligdags samtaler. Jeg bliver hurtigt træt, ukoncentreret og mister "tråden". Min hjerne lukker af og det skal jeg da lige vænne mig til. Jeg er også generelt mere træt nu, kan ikke så meget fysisk, men det skal genoptrænes, så jeg sover mere nu end jeg plejer, og alligevel er jeg altid træt - aldrig udhvilet, og det er meget belastende. Så jeg prøver så vidt muligt at planlægge, så jeg har energi til det, jeg skal, og så afslapning/sove bagefter. Mit humør er meget svingende fra glad, til ked af det til nærmest at kunne mærke en depression, så det bruger jeg også energi på at "mærke" efter og så forsøge at finde glæde andre steder.

Nu kommer sommeren med varme, hvor solen skinner fra en skyfri himmel.