Tilbageblik - uddrag af bogen !

Kære Guldklump

Hvorfor? Hvorfor, når jeg nu altid var lige bag dig, klar til at lytte, støtte og beskytte dig, give dig gode råd og frem for alt, altid klar til at hjælpe dig, uanset hvad og altid med kærlighed. Guide dig gennem livets kringlede kroge, i et evigt forsøg på at indynde dig de fineste kvaliteter, jeg synes, et menneske kan og skal besidde.

 

Du fik mange stød i dit korte liv, men du var en fighter og landede altid på benene igen. En modig, klog og udadtil glad, smilende pigen, altid parat til at hjælpe de svage og de mange venner, du havde. Du kunne bare ikke hjælpe dig selv.

Du havde mange smerter til sidst på grund at et fald, og hospitalet svigtede dig stort set i alle henseender. Jeg troede, at også dette blot var et stød, du kunne klare, for du var så stærk.

Min lille, smukke baby, min førstefødte, som foldede sig ud og blev en smuk gudinde. Du havde et pragtfuldt sind, et varmt og rent hjerte. Du ville være sygeplejerske og var godt i gang med din uddannelse. Du ville hjælpe alle, specielt børn, og dem ville du have mange af. Du elskede og beskyttede stort set alle, men du glemte at elske og beskytte dig selv. Min beskyttelse og kærlighed var åbenbart ikke nok.

Jeg sidder nu her, og du er ikke mere. Min hjerte og hele min sjæl skriger efter dig. Min smerte, min fortvivelse og mit savn er så stort, uvirkeligt og altødelæggende, at jeg ikke ved, hvordan jeg nogensinde skal komme mig over tabet af dig. Alt er forandret, og intet vil nogensinde blive som før, for du er her jo ikke mere. Jeg savner dit dejligt, varme smil, dit smittende humør og dine altid sjove og smarte bemærkninger. Jeg savner dine kram og at høre dig sige: Jeg elsker dig, mor!