Q Magasin

22-07-2010 20:38
Jeg håber, du har en pragtfuld sommer, og nyder den, lige så meget, som jeg gør. For første gang i årevis, har jeg virkelg nydt min ferie, som endnu ikke er slut.
Idet jeg stadig er på ferie og ikke har haft mulighed for at læse Q Magasinet, vil jeg tillade mig at kopiere et brev fra min forlægger, Else Yde.


Du har sikkert allerede læst min omtale af Susy Knudsens bog, Brevet til min datter. Alligevel vil jeg lige gøre opmærksom på, at Susy er omtalt i det nye nummer af Q.

Til artiklen, Jeg tilgav hende med det samme, har chefredaktør Lizi Randl skrevet flg. i sit forord:

"Et af de sejeste og hårdeste interviews, jeg længe har læst, er det vi har med 43-årige Susy Knusen på side 28. En mor, der fortæller om sin datters selvmord. Den sidste samtale, Susy Knudsen havde med sin 17-årige datter, var, lige inden datteren Malene skulle til fest og fortalte Susy, at hun ikke ville komme sent hjem, fodi de skulle tidligt op den næste dag. Men ved 4-tiden om natten ringdede de fra festen og fortalte, at Malene var sprunget ud fra en altan på femte sal.
Efter endt læsning har jeg kun én tanke, at kysse, kramme og bare være tæt på dem, jeg elsker. For livet er nu, og alt kan forandre sig på ét sekund."

Jeg håber, mange vil læse artiklen, og måske også Susys bog, Brevet til min datter", for som Susy udtaler til Q: "Tænk hvis jeg ved at fortælle min historie kan forhindre bare ét selvmord."


Pas godt på dig selv og dine kære.

"I dag er første dag i resten af dit liv"


Kategori: Englepigen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com