Telefonopkaldet - uddrag af bogen !

Da telefonen ringede ved 4-tiden søndag morgen, tog Casper den. Ud fra samtalen af dømme kunne jeg forstå, at noget var rivende galt. Han lagde hurtigt røret på og fortalte mig, at du var sprunget ud fra 5. sal.

Da stoppede mit hjerte med at banke for en kort stund. Tiden og dermed al virkelighed stod stille. Men dette var virkeligheden, som senere skulle vise sig at blive mit livs mareridt. Aldrig i mit liv er jeg kommet så hurtigt i tøjet, og ud ad døren. Det føltes som en evighed, men tog faktisk kun et par minutter, så var vi hos dig.

Du lå stadig på den kolde jord med blod i ansigtet. Lille, hjælpeløs og bange. Du så ud som om, du meget gerne ville have mig tæt hos dig. Fire ambulancefolk var allerede ved din side. Jeg ville bare hen til dig, beskytte og berolige dig med, at jeg var hos dig. En politimand var hurtig. I en næsten fejende bevægelse fik han mig flyttet væk fra dig. Mit forsøg på at komme hen til dig mislykkedes. Jeg måtte ikke komme for tæt på. Et par meter skilte os ad.......