Det sidste farvel - uddrag af bogen

Jeg rejste mig, bøjede mig ind over dig, og kyssede dig blidt på kinden. Fortalte dig, at jeg tilgav dig, for nu havde du endelig fået den fred og ro, du ønskede. Ingen smerter. Ingen følelser. Intet kan mere nå dig, hverken godt eller ondt. Du fik det, som du ville have det. Jeg måtte erkende og respektere det, for det var dit ønske. Men mit hjerte både skreg og græd efter dig, for jeg ville have gjort alt for dig. Alt for at hjælpe dig, så du kunne være her hos mig. Dette er jo helt forkert. Jeg skulle jo dø før dig, men først om mange år. Vi skulle have fulgt naturens gang, men den brød du.

Jeg gav dig det sidste kys, duftede til dig, imens jeg stadig holdt dig i hånden. Hviskede sagte ind i dit øre: "Hils englene og sov godt. Vi ses igen, tro mig." Jeg slap din hånd, kiggede på dig for aldrig at glemme, hvor smuk du egentlig var, for smuk, det var du. Jeg gik hen imod døren, stoppede og kiggede på dig en sidste gang, og så gik vi ud. Det var svært at forlade dig liggende der. Jeg burde jo være hos dig. Passe på dig. Men det behøvede du ikke mere. Mit job som mor, for dig, var slut. Du havde ikke mere brug for mig. Det hev og sled i mit hjerte, og det pinte mig at gå ud af døren, for jeg ville allerhelst være hos dig. Det gjorde ondt helt ind i sjælen. Men jeg vidste også, at jeg ikke kunne blive derinde for evigt.