Mødet med dine venner - uddrag af bogen

Jeg havde aftalt med Tines mor, at alle dine venner, som var til stede i lejligheden, da I festede aftenen forinden, skulle komme hjem til os først på aftenen. Cirka 20 mødte op, heriblandt et par forældre. Vi sad stuvet sammen i to sofaer, og resten havde sat sig tæt sammen på gulvet. Alle var naturligvis beklemte ved situationen. Jeg havde selv bedt om dette møde, og de unge ville også gerne hjem til os. De vidste alligevel ikke, hvor de skulle gøre af sig selv.

Mødet var ikke for at dømme nogen, mere for at finde ud af, hvad der egentlig skete aftenen forinden. Jeg startede med at sige, at jeg ikke bebrejdede dem, at jeg mente, de havde gjort, hvad de kunne. Det lettede stemningen lidt, og de fortalte, hvad der var sket. Nogle sagde det ene, og andre noget andet, så det var lidt svært at finde hoved og hale i forløbet. De var alle dybt chokeret, og så kan man jo se og opleve noget, som slet ikke er der, eller misse noget som var der.

Det var rart for mig at snakke med dem, og høre deres version af hændelsesforløbet. Og som aftenen skred frem, forstod jeg, hvorfor de var dine venner. Nogle pragtfulde unger, som sikkert er lige så tosset, som du var.

 

På et tidspunkt sagde jeg, at de, som havde lyst, var velkomne til at gå ind på dit værelse, og bare være der lidt. Jeg sagde også, at de inden 14 dage, hvis de havde lyst, var velkomne til at komme igen, så de kunne sidde inde på dit værelse, snakke og høre lidt musik, for på den måde stille og roligt at mindes dig og tage afsked med dig. De kunne snakke om alle de skøre ting, de havde oplevet med dig. Jeg ved, du ville have sagt, at det var en god idé.

Da dine venner havde været lidt inde på dit værelse, kom nogle af dem ind i stuen igen, og samtalen tog en drejning og blev ført over på oplevelser, de havde haft sammen med dig. Jeg fortalte også et par sjove historier. Det var rart at kunne mindes dig med et smil. For en kort stund blev jeg frataget sorgen og smerten. Måske fordi vi alle var i chok, var det lidt nemmere at tale om dig, og høre om jeres eventyr.