Lykkefølelse

Jeg har i snart 14 dage gået rundt med en sær følelse, som jeg først nu kan beskrive med ord, for jeg har vist aldrig følt det før. Jeg er lykkelig - på min måde. Det er dejligt og samtidig en lidt underlig følelse, for jeg har aldrig følt - altså været bevidst om det før. Men jeg er lykkelig.

Jeg har skam stadig mine udfordringer, regninger, for få timer i døgnet og mine veninder, som jeg ikke for set så meget, som jeg gerne ville. Men tiden går og vi har alle vores gøremål.

Det er nu snart weekend og solen skinner. Det kører bare derudad for min søn, og Casper og jeg har det bedre end nogensinde. Min job er stadig spændende og med masser af udfordringer og jeg trives.

Så livet er værd at leve - jeg er glad og lykkelig. Det kan jeg kun være dybt taknemmelig for c")

Tak for det, til alle mine kære omkring mig, som er medvirkende til det c")