Suk

Life`s a rollercoaster, sometimes your up, sometimes your down.....
Lige som det hele kører på skinner, så vælter læsset igen. Det gik så godt, jeg var glad, ikke stresset, havde kontrol over min sygdom/smerter, havde luft i kalenderen og udsigt til en super ferie.
Men årstiden, din snarlige fødselsdag kom snigende. Med den følelsen af, at være glemt, ubetydelig, forladt, ikke vigtig nok og måske fravalgt/vraget.
Alle har travlt med deres eget liv, deres hverdag, deres liv går videre. Som mit - bare anderledes. Jeg er sensitiv, ja, men alt er relativt. Jeg siger til mig selv, rolig nu, det er ok, det er livets gang osv. osv. Men alligevel er jeg svær at overbevise om, at det er helt rigtigt.
Jeg kommer med forslag, du siger fra, tilbud om at ses, du siger fra, spændinger/vibrationer svirrer i luften, tiden går og igen er jeg alene, såret, forvirret, pirrelig og gået i stykker.
Livet er hårdt, en lang sej kamp, men behøver det være sådan? Hvorfor? Er det mig? Er det dig?
Alting forandres. Verden. Mennesker. Vores måde at interagere på. Respekt. Ære. Opdragelse. Vores dalende synlige interesse i hinanden, i fysisk kontakt og tiltagende behov for næsen i elektronik. Tv, spil, mobil og iPads. Det er sgu trist, sørgeligt !
Nu vil jeg med mit sårede ego, smutte i seng, dagen har varet længe nok, og solen skinner vel også i morgen !!!!