Hvor er det dejligt, at få så positiv tilbagemelding, når nu vores liv fuldstændig blev vendt på hovedet, så vi skulle igennem helvede og derfra finde vej tilbage til livet.
Hvor er jeg glad for, at jeg besluttede at få udgivet det “brev” som jeg skrev til min datter, små 14 dage efter hun forlod denne verden, og et år frem. Et år, hvor alting blev første gang uden hende i min verden, efter at have været beriget med hende i hele 17 fantastiske år.
Hvor det varmer mit hjerte, at andre som går i mine fodspor, kan læse min historie, og som så kan bruge den positivt. Kan forholde sig til mine tanker, følelser, sorg og afmagt. Som kan finde energi og kræfter, til at kæmpe videre, til et så normalt liv som muligt. Finde vejen til smil, latter og glæde ved livet igen. For livet kan nu alligevel noget.
Tak til de mennesker, som støttede og var mig en uvurderlig hjælp, til jeg igen fandt mig selv, og min nye plads i mit liv 🥰
Kære Susy,
For nogle dage siden, blev sidste side i bogen vendt, og puha en historie. Men jeg fortryder ikke et sekund, at jeg bestilte den. Men jeg har været igennem alle følelser, og nu har jeg lovet, at min psykolog må læse den.
Det er virkelig en vigtig bog på alle måder ❤️ TAK TAK TAK
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg