Mit humør

Jeg har sådan set været ok de sidste par dage, men alligevel vender det hurtigt. Op og ned. Det er opslidende, men jeg har været igennem dette i snart 4 år, så jeg kender turen. Et kram fra kæresten, et blik på og fra min søn og så går det lidt igen. At sove er også godt og bare det, at være hjemme og slappe af. Det hjælper altsammen. Men så kan en duft, en lyd, musik el. noget i tv - vupti - ødelægge det hele og jeg ryger ned igen. Så starter jeg bare forfra.

Jeg ved, at jeg er stærk nok til at klare dette. For jeg har jo gjort det mange gange før. Undværet dig i julen, til fødselsdagen incl. dine egne, påsken, ferier og mange andre begivenheder. Det gør mig så oprigtig ked af det. Tårerne triller ned ad mine kinder, og jeg bliver så ked af det indeni. Kan ikke rigtig rumme det, for følelserne er så stærke, så intense. Men jeg tager dem som de kommer. Jeg har ikke andet valg.

Din dumme unge, du skulle skamme dig. Du fik din fred og jeg fik, ja - smerte, et knust hjerte og må undvære dig resten af mit liv. Det er ikke fair. Jeg savner dig, dine kram, dine ord og din varme. Jeg savner min datter og din fremtid. Men det tog du fra mig. Det skal jeg nu leve med. Jeg forsøger, dag for dag. Og det bliver bedre og lidt nemmere år for år. Men gør stadig ondt. Kan stadig føles som om mit hjerte er knust. Jeg bliver råvild, urolig, og føler mig ensom og forladt. Jeg ved, at det er jeg ikke, men følelsen er der.

Du vil altid være i mit hjerte. Du vil altid være min datter. Du vil altid være savnet. Jeg vil altid elske dig. Du var mit liv - sammen med din lillebror. Den rolle har han nu overtaget.

Med kærlighed

Hils Englene

Din mor