Opfølgning på "lidt om de sidste par måneder"

02-11-2011 08:16
Jeg har nu været på hospitalet og fået fjernet knuden i brystet. Den var generende og blev ved med at vokse. Derfor besluttede jeg at den skulle ud / væk. Knuden blev sendt til biopsi og jeg var til kontrol / svar på hospitalet igår. Jubiiiii - god nyheder. Det var kun en vævsknude, som var betændt/irriteret. Så nu er det overstået. Skønt. Som at få livet tilbage.
 
Min chef på arbejdet har sagt op. og det er jeg rigtig ked af. Han var en utrolig empatisk og opmærksom chef. Men også god til frihed under eget ansvar. Ham kommer jeg godt nok til at savne.
 
Ellers alt stille og roligt i mit liv.
 
Ja, altså bortset fra, at nu er vi i november måned, og det er ikke just min måned. Vi kommer snart til din "døds" dag, og det er allerede begyndt at rumstere i mit indre - i mit baghoved, og mit humør et dalet et par grader. Men jeg har jo været turen igennem et par gange, og jeg ved, at også denne gang, kommer jeg helskindet igennem.
 
Savner og elsker dig, min skat - Altid.

Kategori: Englepigen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com