5 År

Kære Malene,

 

5 år er nu gået, siden du forlod os. Hvor er tiden blevet af? Er det allerede så lang tid siden. Mærkeligt, for tit synes jeg, det føles som var det igår.

I år kom min "krise" langt senere end den plejer. Det startede i torsdags, og din "år´s dag" var i lørdags. Krisen har ikke været så slem i år, jo det har den og så alligevel ikke. Lidt svær at forklare. Tiden læger alle sår - jo det gør den vel, selvom det stadig gør ondt, er hårdt og smerteligt. Men jeg har nu lært at leve med det. Jeg savner dig stadig og tænker utrolig meget på dig, men nu men et smil. Du var bare det bedste og skønneste, som jeg har haft. Glad for at jeg fik lov til at få lige DIG, selvom jeg skulle miste dig så tidligt. Det ville jeg ikke have været foruden. 

Du gav mig mange glæder, grin og oplevelser, og derfra mange minder. De er guld værd. Du er stadig i mit hjerte, og der vil du altid være. Det kan ingen tage fra mig.

Jeg er nu også nået så langt, at de to store billeder, jeg har hængende af dig over mit skrivebord, skal udskiftes. Jeg har mange gode billeder af dig, og det er nu på tide, at jeg får nogle andre at kigge på. Så dem skal jeg op og have lavet. Glæder mig til at se på de nye hver dag.

Jeg har endnu ikke haft tid til at komme på kirkegården og lægge en blomst til dig, men det håber jeg på, at jeg kommer til denne weekend. Så tager jeg farmor med. Så lægger vi også lige en til din far. Jeg håber, i passer godt på hinanden deroppe og os hernede. Så skal jeg nok passe godt på din lillebror, som iøvrigt har det godt, og klarer sig fremragende i skolen.

Sov godt min lille solstråle.

Kys og kram

Din mor