Kære Malene,
7 år, hvor bliver tiden dog af ? Det er lang tid, at jeg nu har skullet undvære dig. Det er blevet hverdag igen, og jeg har vænnet mig til et liv uden dig - og har jeg så det. NEJ
Det har jeg ikke, for du fylder stadig så meget i mit liv, i mit hjerte og i min sind. Og det er desværre forbundet med sorg, savn og en hulens masse smerte.
Jeg kan jo heldigvis stadig tænke tilbage og der få en masse skønne varme dejlige og kærlige minder, og de forsvinder jo heldigvis ikke.
7. år - et mærkeligt år for mig.
Der er sket så meget og det har virkelig påvirket mig.
Vi er flyttet til Amager
Din lillebror blev hjemløs m. hunde-pigen og det gik lige i mit hjerte
Jeg har ikke talt med mormor og morfar nu i 9 mdr. og det har også påvirket mig
Jeg blev sygemeldt igen med stress/depression og med en ny diagnose Fibromyalgi
Jeg er nu arbejdsløs og stadig sygemeldt
Til tider er dette her ret hårdt og påvirker mig så kraftigt, både krop og sjæl. Jeg er helt nede og kommer lige lidt op igen, og så ryger jeg ned igen. Om og om igen. Hårdt. Nedslidende.
Mine lyspunkter er pt. at jeg heldigvis stadig har Casper, som stadig er der for mig 120 %. Jeg har din lillebror, som nu har fået en bolig med hunde-pigen og han er begyndt at studere på Universitet, og har det så godt. Og så har vi Casper familie, som vi ser meget. De gør en stor forskel med de små ting. TAK
Sidst men ikke mindst har jeg jo stadig mine fantastiske veninder - som er mine engle og så uvurderligt højt værdsat.
Jeg ånder og lever. Ikke i sus og dus - ikke i luksus, ikke med et jern godt og sundt helbred, men jeg er her endnu. Og jeg kæmper stadig. En dag ad gangen. Jeg er pt. i en luftbobbel. Føler ikke rigtig noget - jeg er bare. Vist ikke helt sundt - men jeg er.
Jeg har aftalt med pigerne, at vi tager over til dig d. 22/12, hvor vi tæner lys og ligger blomster til dig. Her vil du få et par ord med på vejen, og sikkert en skideballe eller to.
Jeg savner dig stadig af hele mit hjerte i alt, hvad jeg gør. Og det gør stadig lige ondt, min lille skat. Men jeg kan jo trøste mig med, at vi trods alt ses igen. Og det varmer da lidt - også kun lidt.
Knus og mange kærlige kram og kys
Din mor
Kommentarer
- #1
Else Steenbuch Yde 05-12-2013 12:26 Kæreste Susy
- #2
Ingid 25-01-2014 21:51 det gør ondt at du må opleve så dyb en smerte og rigtig godt at du får det ud for det skal ud…. kunne jeg ville jeg hjælpe dig …og du skal vide at jeg forstår…Håber at du enddag må se din datter hos Gud hvor I aldrig skal opleve noget smerte mere…Det er måske en ret billig trøst men samtidig er det der jeg søger hen når livet bliver for svært for mig og tro mig jeg er ikke speciel hellig men ved den magtesløshed som jeg så ofte har mødt har jeg ligesom fundet min trøst i at der må være en som er størrer og som har ovreblik når jeg mister det…
1Jeg savner en vandretur med dig i flade sko. Ind til det er muligt, sender jeg dig de varmeste ønsker og tanker - Må den luftboble snart briste... og ellers ved du, at du kan træde ud af den Susy.
Kærlig hilsen Else
Kærlig hilsen fra Ingrid