8 år uden DIG

8 år er nu gået på godt og ondt. Jeg overlevede, jeg trækker vejret, jeg lever mit liv, det bedste jeg kan, med det er sgu svært.
Alt er forandret, jeg er forandret. Livet er forandret og verden er forandret. Og måske ikke til det bedre? Jeg er kommet videre - eller bare fremad. Jeg føler, at i år er alting anderledes. Jeg sejler rundt i en mærkelig bobbel af ingenting. Jeg er ikke deprimeret, men tæt på, ked af det, okay, ikke glad og ikke juhu glæde over noget som helst. Jeg er bare "ingenting" med gråd i hjertet.
Jeg er stadig sygemeldt, pt. i arbejdsprøvning, hvilket er godt for mig, med at være ude et par timer om dagen. Men nøj, hvor er jeg træt. Jeg suser fra en læge til en anden. Har stadig ondt her og der, både grundet min Fibromyalgi og så alt andet. Jeg svømmer i svær strøm, holder lige næsen oven vande og føler alligevel at jeg drukner. Jeg er her og så lidt alligevel ikke. Jeg er bare !!!
Jeg har mistet dig, et par familiemedlemmer faldt fra og et par veninder. Det har gjort ondt i hjertet, men jeg har erkendt, at denne smerte, kan jeg ikke tage med mig fremover, så det må være, som det er. Dit / deres tab. Jeg fokuserer på det, jeg har. Og det er stadig godt og meget værdifuldt
Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen herfra, jeg ved bare, at jeg stadig kun har en vej - og det er fremad. Jeg prøver - jeg kæmper. Og jeg bliver ved. Jeg håber, det bedste fremover for mig og mine kære. Jeg kan ikke andet, for jeg har ikke andet
8 år - hold nu kæft, hvor det går ondt. River i mit hjerte. Prikker til mig. Husker du..... ja jeg gør - for jeg glemmer ALDRIG dig min smukke skønne unikke elskede MALENE