Julen 2014 og Januar 2015

16-01-2015 19:31
Julen... den værste nogen siden og det gør jeg aldrig igen.

8. jul uden dig... kan ikke tro det.... savner dig og dit smukke glade smil

Julen var i år i sommerhuset med Caspers familie... og for at gøre en lang historie kort, blev det den værste jul, jeg har oplevet. Jeg gik grædende derfra 2 gange og måtte tælle til 53 flere gange, for så at slutte med at tie stille, for ikke at tænde ild til bålet. Så mange mennesker, som fylder så meget under samme tag, så mange dage. Det er for meget.

Og med savnet af dig og min søn i København hos farmor.... det blev for meget. Så næste jul er sammen med din lillebror og farmor... Sådan.

Puha... har længe været stresset, træt og blevet let forpustet, men mærkelige udslag i hjertet, som har været meget ubehagelige, så det er nu blevet undersøgt, men følgende resultat.:
Mine lunger er sunde og raske, og har ikke taget skade af min rygning, som jeg stoppede med for over 2 år siden.
Mit hjerte er sundt og raskt....Men men har taget skade af mit liv og alle dets påvirkninger af enhver art.
Det er stresset og banker derud på fuld skrue. Som løber jeg et maraton...når jeg ligger ned. Ikke godt. Så med blandede følelser, fik jeg endelig besked i går. Så langt - så godt. Så nu skal jeg i pillebehandling og til kontrol igen om 4 mdr. og så må jeg tage den derfra. Troede ikke at et hjerte som sådan kunne få stress. Men som lægen sagde.: Dette har du været længe om at få. Jo tak, cirka hele mit liv. Evig overlevelse, afsavn og at miste.

Jeg har været i arbejdsprøvning i forbindelse med min sygemelding/kommune, og det har været et super godt sted, men skønne mennesker. En god arbejdsplads. Jeg er kommet lidt ud i hele vinter perioden og haft menneskelig kontakt. Ikke for meget og ikke for lidt.
Ydermere har jeg haft en del læge aftaler af forskellige art, som både kommune og min tidligere arbejds sundhedsforsikring, har ønsket. Samtidig med en golf/tennis albue. som jeg har været i behandling for.
Massage som forebygger migræne, varmtvandssvømning og nu også infarød sauna til gavn mod min fibromyalgi.

Så det har været en lang og stresset periode, selvom jeg har prøvet at minimere det. Men en masse aftaler i kalenderen, gør mig ikke godt. Hellere en masse ingen ting... smiler
Alle disse tvungne aflaler, som har bragt mig tættere på målet. En afslutning. Et flex job. Fred og ro. Viden om min fremtid. Den er lige om hjørnet og jeg ser frem til den dag.

Jeg glæder mig til en afslutning fra kommunen
Jeg glæder mig til at få at vide, om jeg har et job
Jeg glæder mig til fred og ro.... som altid
Jeg glæder mig til at se min søn
Jeg glæder mig til sol og sommer
Jeg glæder mig til at få et lysere sind
Jeg glæder mig til at smile og grine

Kategori: Englepigen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com