3. og 4. dagen - hos præsten - uddrag af bogen

På tredjedagen havde vi en aftale hos præsten. Han stillede en masse relevante spørgsmål. Hvordan du havde levet dit liv? Familierelationer? Omgangskreds? Uddannelse? Han spurgte også ind til din personlighed. Vi skulle også tage stilling til, om kisten skulle blive stående i kirken efter mindehøjtideligheden, eller om den skulle bæres ud. Og fordi din urne skal sættes ned på den kirkegård, du selv har valgt, besluttede vi, at blomsterne skulle køres derover. Flere af vores familiemedlemmer ligger på De Ukendtes, derfor havde vi, som noget helt naturligt, talt om dette emne. Det var ikke fordi, vi havde forestillet os, at du skulle dø for mig.

Vi har en fast tradition den 24. december. Sidst på eftermiddagen tager vi på kirkegården med blomster og lys. Du syntes, det var så pragtfuldt et syn, når mørket faldt på. Især, hvis der var faldet lidt sne. At se alle de lys og alle de mennesker, som stille og roligt sørger, over dem, der har forladt os, er på en og samme tid, et både smukt og sørgmodigt syn. Det kan ikke forklares. Det skal opleves. Ved flere lejligheder har du således udtrykt, at du også ville brændes og stedes til hvile på De Ukendtes, som er er et stort græsareal og en lille sø, omgivet af høje flotte grantræer.

Vi valgte også salmerne, og præsten spurgte, om vi havde lyst til at holde en tale. Det mente vi ikke, vi kunne klare. Jeg ændrede dog senere på dagen mening, da starten på en tale, pludselig poppede op i mit hoved.

Da vi kom hjem fra præsten, gik jeg ind på dit værelse for at finde det tøj, du skal have på, og de ting, jeg gerne vil have, du får med dig på din sidste rejse. Det var bare så svært og hjerteskærende. Både at skulle gå i dine skuffer, men også fordi, åh... det burde jeg jo egentlig ikke skulle igennem. Det skulle du jo have gjort for mig om mange, mange år.

Jeg kiggede i dine skuffer og i en situation som denne, kunne man godt gå hen og tro, man er godt tosset med de tanker, som pludselig popper op. Jeg fandt en af dine yndlingsbluser, et par bukser, undertøj og strømper. Du skulle jo ikke fryse, så jeg fandt også lige en dejlig varm sweater frem, og din jakke skal du også have med. Jeg fandt en halskæde, jeg gerne vil, du får på. Jeg tog din taske og checkede, hvad der var i den. Dine nye vanter og sutsko røg hurtigt med, din hårbørste, en elastik til dit lange hår, tyggegummi, mascara, din kalender, dit buskort, i guder, din pung med alle dine billeder i, og en mønt, så du har til en uforudset transport, Hold da op en tankegang, men sådan skulle det altså være. Du skulle jo nødig komme til at mangle noget.