At miste et barn

Er den største sorg, der kan overgå os som forældre.

 

Denne sorg er svær at bære, den efterlader stærke følelser som magtesløshed, håbløshed, tomhed, sorg, savn og vrede. Det er svært for andre, der ikke har oplevet at miste et barn, at forstå og acceptere vore følelser - og det kan på længere sigt medføre yderligere et tab for os.

 

Når man mister et barn, kan det udløse en krise og sorg, der er så intens, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarende før. Krisen er ofte skræmmende, både for den der oplever den, og for de pårørende, der ser til.

 

Nogle forældre mister for en tid kontrollen over deres følelser og brister pludselig i gråd eller bliver vrede. Denne mangel på selvkontrol kan være foruroligende og får én til at overveje, om man er ved at blive sindsyg.

 

Forældre kan ofte føle, at de ikke længere er på bølgelængde på det tidspunkt, hvor de naturligt håbede at kunne være til stor hjælp for hinanden. Vi sørger ikke ens, vi er forskellige som mennesker også i sorgen. Man vil aldrig glemme sit barn, men der er tidspunkter, hvor man trænger til at tænke på noget andet end sit tab og sorg.

 

Sorgen og savnet efter et mistet barn vil altid findes, men man kan lære at leve med det - trods alt.