Gode råd

26-08-2011 21:28

Gode råd til jer forældre der har mistet, men også til pårørende, eller blot nysgerrige sjæle.

 

• Vær ikke bange for at spørge om hjælp

 

• Den måde du reagere på er ofte helt almindelig

 

• Giv dig selv lov til at sørge, når du har brug for det, og på den måde du har det bedst med

 

• Du er ikke alene om dine tanker

 

• Tag imod alt den hjælp du kan få

- psykolog hjælp, støttegruppe, venner osv.

 

• Vær forberedt på at din partner ikke sørger på samme måde som dig, ingen sørger ens. Men der er som regel stor forskel på måden mænd og kvinder sørger på, det må i acceptere. Måske har du som kvinde mere brug for at tale om jeres barn, tabet, sorgen og smerten, hvor din mand/kæreste har mere brug for at få dagligdagen tilbage, komme tilbage til hverdagen, men det betyder ikke at han ikke er ked af det, mænd viser bare ikke så ofte deres følelser som kvinder gør. Det betyder heller ikke at fordi kvinden har brug for at snakke meget om det afdøde barn, at hun går i "selvsving" eller ikke kommer videre i sorg processen, mænd og kvinder sørger bare ikke ens.

 

• Tag dig tid til at lærer at leve med dit tab og savn

 

• Lyt ikke til andre der tror de ved bedre, det er kun dig der ved hvornår du er klar til at "give slip"

 

• Skriv evt. et brev til familien, og kollegaer om hvordan du har det, hvordan du mener de skal forholde sig, fx. fortælle dem i brevet at du ikke ønsker at de er tavse og tilbageholdende

 

• Lyt ikke til dem der starter en sætning med "det minder mig om da min bedstefar/tante/kusine/mor døde", det er oftest fordi de ikke har forstået hvor voldsom ondt det gør at miste sit barn. Man kan ikke sammenligne det at miste sit eget kød og blod med at miste fx. sin farmor.

 

• Føler du dig overset?

Syntes du bekendte, venner og andre der kender jeres historie kigger den anden vej når i møder dem på gaden, er det oftest fordi de ikke ved hvad de skal sige til jer/dig, de ved ikke hvordan de skal fortælle jer at i er i deres tanker, og ofte er de bange for at sige noget forkert. De gør det ikke for at være onde. Du må prøve at forklare dem, at de tårer du græder ikke skyldes noget de har sagt, men den smerte du har lidt.

 

• Mange pårørende tror fejlagtigt, at det at få et barn efter man har mistet, gør at man glemmer alt om det barn man har mistet. Men tværtimod så kommer angsten hurtigt igen, angsten for at miste igen. For de forældre der har mistet og har ældre børn, vil de altid betragte det afdøde barn som lillesøster eller lillebror, og hvis det var parrets første barn, og de får børn efter vil det barn altid have en storebror eller storesøster, forældrene vil altid betragte det barn de har mistet som et barn, og vil aldrig glemme det.

 

• Stol på dig selv

 

 

Kilde.: Smaa-engle.dk


Kategori: Englepigen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com