Minder

09-08-2010 22:20
Jeg har lige siddet og set på en masse billeder af dig, min smukke datter. Tårerne silede ned ad mine kinder i en lind strøm. Jeg har følelsesmæssigt været nede i et stykke tid, så det gjorde ufattelig ondt. Men jeg fik også lige lettet lidt på trykket, som har siddet og kæmpet for af komme ud.
Jeg savner dig så meget og det gør stadig så ondt, så ondt. Hvorfor fik jeg dog ikke lov til at beholde dig? Hvorfor skulle du forlade mig? Det var alt for tidligt, for der er så meget, vi skulle have lavet sammen, så meget vi skulle have set. Der er så meget, som jeg skulle fortælle dig. Spørge dig om. Men nu er det for sent. Du kan ikke høre mig. Jeg kan ikke se dig.
Jeg har 2 store smukke billeder af dig hængende over min computer skærm, og jeg kigger tit på dig. Du er på min pause-skærm (sammen med Casper - din pap-far) hvor i begge smiler og livet er skønt.
Nu er livet bare, ja livet. Du mangler, især din latter og alle dine skøre kommentarer. Dine kram og dine hysteriske anfald, over at folk ikke kunne holde deres aftaler.... smiler.
Du er i mit hjerte. Der er du altid. Tryg og varm. En dejlig følelse, som beroliger mig. Min kærlighed til dig er som lava. Den flyder rundt og forsvinder aldrig. Altid varm.
Har det lidt bedre nu c")
Sov godt og hils alle deroppe.
Knus og nat nat kys
Mor
 

Kategori: Englepigen

Kommentarer

  • #1
  • Jeanette (vanløse)
    10-08-2010 19:57
    du skriver godt - jeg kan se det hele tydligt for mig.... sender dig lige et kram.... håber det varmer.
    hyggeligt at komme forbi på siden altså hyggeligt på den hmm anderledes måde... knus tænker tit på dig/jer :-)
    og lige et tillykke med svigermor ... smiler
    ha en skøn aften mig fra vanløse


  • #2
  • Katrine
    10-08-2010 21:40
    måske skal man ikke forstå, men bare forsøge at acceptere. Finde fred ved at vide at den man elsker nu ikke er her fysisk, men stadig er i dit hjerte, dit sind og din sjæl. Jeg ved det ikke, skal ikke gøre mig klog, føler bare med dig og alle de andre der har mistet og tror på at fred med livet er det bedste, hvis man kan. Kram til dig, du ved hvor jeg er. Lige her.


1 

Skriv en kommentar

Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com