”Klokken er mange, og jeg skal på job i morgen. Jeg er i et fantastisk humør. Det er bare så livsbekræftende og skønt. Langt om længe. Jeg tænker tit på dig, men smerten og sorgen er ikke så smertelig mere. Min kamp er begyndt at bære frugt. Jeg er ikke så tung og dybsindig mere. Jeg glæder mig over mit liv, min pragtfulde og enestående søn, mit arbejde, min familie og min vennekreds. Vi er alle raske, jeg har en bolig, et job – og solen skinner. Jeg har godt nok mistet dig min dyrebare datter, men jeg har stadig en masse værdier i mit liv, så livet er dejligt trods alt. Hold da op, hvor kom det fra? Hmm, der er jo masser af mennesker, som har det værre end jeg.”
”Sorg. Et lille ord der dog kan have så stor betydning, at det kan være altødelæggende. Mennesker er vidt forskellige, og det er vores måde at håndtere sorg på også. Nogle snakker meget om dét, som har forårsaget sorgen. Andre lukker i som en østers. Nogle tænker på sorgen konstant, andre har den evne at kunne lukke sorgen inde i en lille boks, gemme den væk i et lille hjørne af deres hjerte og aldrig tage den frem – ej heller lukke den op igen. Sorgen kan tages frem og håndteres i små bidder, eller det hele kan bearbejdes på én overvældende gang. Casper og jeg er således også vidt forskellige. Jeg taler om det, når jeg føler for det, og dermed får jeg bugt med sorgen bid for bid. Casper har sin sorg i sin indre lille boks, hvor alt er godt gemt, lukket og låst.”
"Mit hjerte bløder stadig, og jeg er så ubeskrivelig ulykkelig. Magtesløs, og til tider helt opgivende. Det kan man bare ikke altid se på mig. Folk siger hele tiden: Hvor er du stærk. Ja, men du ser mig heller ikke, når jeg ryger ned i mit lille, mørke hul, bryder grædende sammen og hulker al min smerte, fortvivlelse, mit savn og sorg ud. Du hører mig ikke, når jeg nærmest skriger hendes navn i afmagt, og at jeg savner hende, og allerhelst vil være hos hende. Du ser og hører mig ikke, når jeg rammer bunden. Stærk, hmm! Alle har vel deres grænser. Åh, min lille, dumme pige, du slår mig sgu ihjel. Tror ikke, du havde tænkt over de konsekvenser, dit selvmord ville få for os, som du efterlod. Jeg har ikke nævnt min tudetur over for din bror. Det behøver han ikke vide – specielt ikke nu, hvor vi alligevel hygger os på vores ferie."
