Erkendelse af tabet
Vi skal erkende, at tabet er en realitet, og at det er uigenkaldeligt. Mange har behov for at fortælle gentagne gange om dødsfaldet – det er vigtigt, at der er en tålmodig lytter.
Opbakning fra omgivelserne kan virke stabiliserende, men vi skal passe på, at vi ikke får selvmedlidenhed.
Chokfasen kan virke som om, alt omkring os går i stå. Vi bemærker egentlig ikke, hvad vi ser og hører omkring os.
Chokfasen kan få vores netværk til at trække sig, fordi de, der kende os, er usikre. Vi har behov for ro og eftertænksomhed, men ikke total isolation. Vi må forsøge at være direkte og give klart udtryk for vore ønsker og behov.
Når chokfasen aftager, bliver vi lidt efter lidt i stand til at koncentrere os om de mest nødvendige praktiske forhold, og det giver os mulighed for at komme videre.
